”Festivalen skal ramme branchen lige dér, hvor de har brug for det”

- Der skete virkelig meget omkring årtusindeskiftet, hvor reality tv, fx ”Robinson”, bredte sig og revolutionerede tv-mediet, som vi kendte det. Jeg havde tidligere lavet lidt kurser på Filmhøjskolen og talte med bl.a. DR's tidligere udviklingschef og dokumentarist Carl Otto Dethlefsen om, hvordan vi kunne skabe et nyt tv-fagligt forum. Claus Ladegaard, tidligere DFI-direktør, der på det tidspunkt var producent på Easy Film, deltog også i de indledende øvelser til festivalen, mindes Thomas.  

- TV var virkelig ugleset i forhold til fx dokumentarfilm, hvor der var mange festivaler, priser og anerkendelse. Så festivalen skulle skabe et rum, hvor os, der lavede TV, kunne mødes og være stolte af det, vi arbejdede med. Med inspiration fra fx festivalen i Edinburgh ville vi møde hinanden og udenlandske tv-folk især fra England, hvor de virkelig rykkede, og blive inspireret af dem, forklarer Thomas. 

- Vi ville dele vores erfaringer og skabe en større faglig stolthed og samhørighed. Nogle af sessionerne på den allerførste festival handlede også om det rent tekniske, fordi vi havde brug for at få udviklet et fælles sprog for det vi lavede.  

Fra Holmen til Tivoli 

- Jeg sad i Producentforeningens bestyrelse, hvor vi fik opbakning til idéen med en festival, men hvis økonomien skulle hænge bare nogenlunde sammen, så skulle vi have tv-stationerne med. Det var ikke helt let i begyndelsen, hvor fx TV 2s daværende programchef Bo Damgaard var bekymret for, at hans redaktører skulle dele for meget ud af deres gode idéer. Det endte heldigvis med, at de fik lov til at deltage. Et af de første år faldt festivalen også sammen med, at DRs journalister strejkede, så der var stor usikkerhed om, hvorvidt de kunne deltage eller om det var ”arbejde,” men de fik også lov til at være med, og der kom heldigvis langt flere deltagere, end vi havde turde håbe på, husker Thomas. 

- Selv med opbakning fra tv-stationerne hang festivalens økonomi ikke rigtig sammen, og vi var dybt afhængige af hjælp fra en masse frivillige, hvilket stadig er situationen i dag, selvom budgettet er blevet meget større nu.  
Thomas husker også, at især Peter Aalbæk var meget bekymret for, at Producentforeningen skulle finansiere en festival med så dårlig en økonomi, men han bakkede alligevel op, og efterhånden kom der helt styr på økonomien og organisationen blev meget mere professionel.   

Mette Sig har arrangeret Copenhagen TV Festival siden 2004, og i 2008 blev hun direktør for den og Producentforeningens øvrige events. Når hun ser tilbage, har festivalen udviklet sig virkelig meget både i form, omfang og indhold. Den første festival blev afholdt på Filmskolen på Holmen - i dag er det Tivoli Congress Center, der lægger hus til festivalen. 
  
- Festivalens program er over årene vokset meget både i størrelse og bredde, og nu udgør de internationale sessions knap halvdelen af de ca. 50 sessions. Og så er der selvfølgelig også flere deltagere nu, heriblandt deltagere fra hele Norden. Særligt svenskerne kommer, fordi det er den eneste faglige festival af sin størrelse i Skandinavien, som udelukkende er målrettet tv-branchen. Men vi kan selvfølgelig også mærke på deltagerantallet, at tv-branchen de senere år skrumper pga. udviklingen i markedet og færre bestillinger.  

Tidens tendenser 

Mette ser festivalens raison d’être som at hjælpe tv-branchen med at følge med udviklingen og også gerne være på forkant med den.  

- Adgang til inspiration og viden har aldrig været vigtigere end nu, hvor konkurrencen er global. Det kræver udsyn og indsigt at følge med udviklingen. Det handler om at præsentere de nye idéer og greb, som vi skal hælde ned i de kreatives redskabsskuffe. Vi skal også opdatere deltagernes generelle viden om tv-branchen med data og indsigter. Og vi skal være helt oppe i helikopteren og se, hvad der sker lige nu på den globale scene med nye tendenser og forbrugervaner, forklarer Mette. 

- I år sætter vi bl.a. fokus på creator economy og undersøger, om det er et område, som branchen kan bevæge sig ind i, og hvordan man så gør det. Vi har selvfølgelig også sessions om AI og brug af kunstig intelligens. Fx. kommer K7 media og viser, hvordan AI bruges i unscripted TV, og medstifteren af et af de førende AI-værktøjer ”Runway” kommer også.  

For at få scenen, så skal man være generøs

- Sidst, men bestemt ikke mindst, er der noget utroligt værdifuldt i erfaringsudveksling. Og det er unikt og vigtigt, at festivalen netop ikke er en markedsføringsplatform. For at få scenen, så skal man være generøs. Man skal give noget til publikum, som skal kunne gå derfra med nogle håndgribelige og brugbare take-aways. Fx kommer Talpa Studios og fortæller om deres udviklingsmetoder, og holdet bag ”Spillet” går på scenen og deler produktionserfaringer om at skabe et helstøbt tv-univers. Det er bestemt ikke altid, at branchen, hverken den internationale eller den danske, siger ja til at gå op på scenen og dele med konkurrenterne. Men når det sker, så høster man altså også stor anerkendelse for det, understreger Mette, og tilføjer;  

-Og så er der selvfølgelig hele netværket. Deltagerne kommer også, fordi de ved, at de kan møde alle de andre og netværke med dem og kunderne og måske score nogle nye jobs på kryds og tværs af branchen.  

Mange stærke og sjove flashbacks

Thomas har mange minder fra festivalen og husker bl.a. den anden festival i 2001, der foregik i dagene umiddelbart efter 9/11, hvilket kom til at sætte et stort præg på eventen særlig for de mange amerikanske deltagere, som var rejst til København inden angrebet på The Twin Towers fandt sted. Arrangørerne fik hurtigt organiseret en mindehøjtidelighed for alle ofrene.  

En anekdote fra den allerførste festival, hvor uddelingen af TVPRISEN var kulminationen på det faglige program, handler om Thomas selv. Det første år var der ret få nominerede programmer, og man havde fået Politikens anmeldere til at udgøre juryen. Da de kun 8 priser skulle fordeles, vandt Thomas’ eget selskab, Koncern, halvdelen af priserne. 

- Det var jo ret uheldigt, og jeg skulle stå på mål for alle mulige konspirationspirationsteorier om snyd, men det var jo bare fordi, at Politikens anmeldere og læsere var ret glade for netop den nye form for tv, som vi lavede.  

Siden 2015 er TVPRISEN blevet en særskilt event om foråret, og juryerne består af fagfolk og ikke anmeldere og seere. Thomas understreger, at det fra begyndelsen var meget vigtigt både i forhold til festivalen og priserne, at den faglige stolthed omkring alle de forskellige tv-genrer skulle tales op, så der ikke var nogle, der var ”finere” end andre.  

- De lidt ”frelste” dokumentarister skulle ikke føle sig bedre end de andre tv-skabere, og et program som fx ”Robinson” skulle kunne vinde på lige fod med alle andre, understreger han. 

Da festivalen skulle fejre sit 20-års jubilæum i 2020, ramte Corona pandemien, og Mette husker, hvordan det i løbet af få måneder lykkedes at udvikle et streamingsite og skabe en digital festival. 

- Vi var lidt inspireret af spilbranchen og ”Twitch” og brugte et helt nyt studie med spilteknologi til at lave scenografi. Vi producerede to dages live udsendelse med en live chat. Rundt omkring i branchen var folk samlet i mindre redaktioner eller i zoom fællesskaber og så med. Vi producerede derudover 25 session til on demand visning og holdt ’meet the speakers’ zoom møder, hvor folk kunne stille spørgsmål. Det var super stressende, men også utrolig sjovt, når man har lavet en fysisk festival i mange år. Og heldigvis var det først på den allersidste optagedag, at en af vores moderatorer testede positiv for corona.   

Udenlandske stjernedrys

Fra den allerførste festival blev der inviteret udenlandske gæster, som kunne inspirere de danske kolleger, og ”stjernerne” er stadig et vigtigt trækplaster, selvom genrer og landene har ændret sig meget i løbet af de sidste 25 år. I begyndelsen var det særlig den britiske realitybølge, som var det helt nye og som var med til at revolutionere tv-mediet i hele verden og herhjemme. De seneste år har især de asiatiske lande som Japan og Sydkorea været med til at forny tv-formaterne, og på festivalen i år er der blandt andet en session med de legesyge, ekstreme og originale asiatiske formater, som måske kan inspirere deltagerne til den næste store danske tv-succes.  

- Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom at lave Roskilde Festival, hvor man også lægger en strategi og kigger på strømninger og tendenser, og så kommer man frem til, hvilke store navne, man gerne vil have. Så sætter man jagten ind på dem, og er simpelthen ved at dø af glæde, når nogle af dem siger ja, forklarer Mette. Hun mindes, at de var meget lykkelige, da det lykkedes festivalredaktøren at få instruktøren af ”The Jinx” og senere ”Making A Murderer,” lige da ’true crime’ blev hot.  

- I festivalens tidlige år kunne det være svært bare at få en runner fra en amerikansk tv-serie. Men nu, hvor kendskabet til og respekten for nordiske tv-serier er større rundt omkring i verden, er det nemmere, og så er København jo bare et fedt sted at sælge ind. Nogle af stjernerne arbejder vi på i flere år, som for eksempel Peter Morgan med ”The Crown” sidste år og Jessie Armstrong, som skabte ”Succession” forrige år. Og i år var det selvfølgelig ”Adolescence”, som alle snakkede om, så det var en rigtig god dag på kontoret, da vores festivalredaktør landede først fotografen og senere instruktøren.   

De nødvendige og svære samtaler

For at sikre at Copenhagen TV Festival holder sig aktuel, relevant og i sync med tv-branchen, beskriver Mette det altafgørende flow af frivillige, som er med til at præge hver eneste års festival med idéer og som også modererer og producerer sessions. Festivalen har et programudvalg, et fiktionsudvalg og mindre idéudvalg. 

- Vores programledelse består af festivalredaktøren Maria Hougaard og mig selv, og en ekstern kapacitet fra tv-branchen. I 2025-26 er Marianne Bjørn, formatredaktør på TV 2, forperson for programudvalget, og sammen med hende lægger vi programstrategien for festivalen. Det er et kæmpe engagement, som Marianne og forpersonerne før hende lægger i festivalarbejdet.  

Det er helt afgørende, at festivalen er forankret hos Producentforeningen og de uafhængige producenter, og ikke DR og TV 2

Thomas er med i festivalens programudvalg og understreger, at det er utrolig vigtigt, at programmet bliver udviklet i tæt dialog med hele branchen. Der er nemlig stadig et stort behov for at fastholde det faglige fællesskab og rum til at kunne tage de aktuelle diskussioner også de svære og politiske som #metoo, økonomiske kriser og op- og nedture, som i høj grad stadig påvirker hele branchen. Han forklarer, at det er helt afgørende, at festivalen er forankret hos Producentforeningen og de uafhængige producenter, og ikke DR og TV 2, som hver især har deres respektive strategier og dagsordener.  

Når Thomas ser tilbage på de 25 år, der er gået siden den første festival, mener han, at det i den grad er lykkedes at skabe en fælles faglig stolthed og et rum, som ikke alene kan samle branchen, men også rumme de vanskelige og politisk følsomme samtaler og få sat ord på ting eller have ”hånden på kogepladen,” som han beskriver det.  

Mette er enig, men påpeger også, at det kan være svært at turde stille de kritiske og brændende spørgsmål pga. de tætte kunde-leverandør relationer. 

-Det er en stor hjælp, at et værktøj som Slido gør det muligt med anonyme spørgsmål. I år kommer vi til at sætte lidt mere tid af til det på nogle af de sessions, hvor vi tænker, at publikum er allermest nysgerrige eller har brug for at stille kritiske spørgsmål, understreger Mette. 

Mette beskriver festivalen som en form for efteruddannelse, hvor branchen også skal introduceres til de nyeste strømninger i samfundet. 

-Festivalen skal ramme branchen lige dér, hvor de har brug for det. Vi talte fx om diversitet før alle i branchen tog den dagsorden til sig. Vi havde fået lavet en undersøgelse og præsenterede nogle grumme data. På den måde fik vi sat gang i den debat, men samtidig gav vi også inspiration til, hvordan det kan ændres, mindes Mette. 

-Der er meget ”røvslikkeri” i branchen, og selvom vi konkurrerer benhårdt om, hvem der skal producere de stadig færre og større formater, så er det helt afgørende, at vi stadig skal turde være åbne, kritiske og ikke må være berøringsangst overfor de svære samtaler og kunne gå helt til grænsen overfor TV 2 eller DR. Hvis festivalen skal kunne overleve de næste 25 år, skal den stadig være det vigtige frirum for alle os, som elsker tv og elsker at lave det, afslutter Thomas. 

25-års jubilæumsudgaven af Copenhagen TV Festival finder sted 25. og 26. august.   

 

Forpersoner for programudvalget 

Lars Feilberg (2009-2010) 
Birdie Bjerregaard (2011-2012) 
Thomas Breinholt (2013-2014) 
Palle Strøm (2015-2016) 
Irene Strøyer (2017-2018) 
Maria Thastum (2019-2020) 
Dorte Høeg Brask (2021-2022) 
Rasmus Lagefoged (2023-2024) 
Marianne Bjørn (2025-2026)