Sejr for film- og tv-branchen

Europa-Parlamentet har onsdag den 13. december 2023 bakket op om film- og tv-branchens ønske om at bevare retten til geoblokering.

This describes the image

Producentforeningen har arbejdet intenst sammen med særligt Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere og Camera Film/Grand Teatret i Danmark og flere end 700 interessenter på europæisk plan på at påvirke den politiske proces i Europa-Parlamentet, så retten til geoblokering ved distribution af tv og film bevares også efter 2025.
 
Retten til geoblokering ved distribution af film og tv-produktioner er som bekendt helt afgørende, når film og tv-produktioner finansieres på kryds af territoriale grænser og helt afgørende for, at uafhængige producenter kan fortsætte med at udvikle, finansiere og distribuere kunstneriske og økonomisk bæredygtige film og tv-produktioner.
 
Europa-Parlamentet stemte onsdag den 13. december 2023 om en tekst, altså ikke en bindende retsakt, som opfordrede EU-kommissionen til inden udgangen af 2025 at foreslå at fjerne den fortsatte ret til geoblokering i forhold til distribution af film- og tv-produktioner.
 
Et flertal i Europa-Parlamentet afviste teksten med mindre indgribende bemærkninger, hvilket er en stor sejr for film- og tv-branchen.
 
Se seneste udgave af den internationale opfordring til bevaring af retten til geoblokering med flere end 700 underskrivere.

Opdateret 5. feb 2025