Ny analyse: Danske dokumentarfilm er presset på økonomien
En ny analyse af dokumentarfilmfinansiering fra Producentforeningen viser, at sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion fortsat er presset. Analysen dokumenterer faldende gennemsnitsbudgetter, ustabile tv-investeringer og et stadig mindre presale. Samtidig er dansk dokumentar i stigende grad afhængig af DFI og tv-stationerne, der tilsammen står for over 75% af finansieringen.
Foto: "Mr. Nobody Against Putin" Made in Copenhagen
Analysen er baseret på et grundigt datagrundlag bestående af 136 finansieringsplaner fra perioden 2019-2024. Hovedresultater fra analysen viser en bekymrende udvikling:
- Budgetterne falder: Når man korrigerer for inflation, ser det gennemsnitlige dokumentarbudget ud til at falde og ligger nu omkring 4 mio. kr. (ekskl. de såkaldte fyrtårnsprojekter).
- Støtten dækker mindre: Produktionsstøtten er reelt faldet, mens produktionsomkostningerne er steget.
- Andelen af privat investering er steget, hvilket medfører stor risiko for producenten.
- Udenlandsk finansiering falder: Co-produktioner og investeringer udefra fylder mindre end tidligere.
- DR og TV 2 investerer mindre end tidligere, og med variation år for år.
Dokumentarens rolle i en brydningstid
Netop nu er dokumentarfilm vigtigere end nogensinde. I en tid præget af fake news, misinformation og techgiganternes dominans på mediemarkedet spiller dokumentarfilmen en særlig rolle som troværdig, undersøgende og demokratisk fortælling. Dokumentargenren bidrager til kritisk refleksion, nuancerer den offentlige debat og giver borgere adgang til viden og historier, der ikke nødvendigvis finder vej gennem algoritmernes filtre. Hvis dokumentaren mister sit økonomiske grundlag, risikerer vi, at en af de mest centrale platforme for samfundsanalyse og public service går tabt.
Et langvarigt problem
Allerede i 2014 pegede Deloitte på, at dansk dokumentarfilmproduktion led under svag økonomi, høj usikkerhed og manglende bæredygtighed. Dengang blev det understreget, at branchen var for afhængig af støtteordninger og ikke havde adgang til stabile markedsbaserede indtægter.
At mange af de samme udfordringer nu – her ti år senere – stadig gør sig gældende, viser med al tydelighed, hvor afgørende det er, at de kommende forhandlinger om Medieaftalen 2027-2030 adresserer dokumentarens rammevilkår.
Dansk dokumentarfilm er stærk på indhold og kunstnerisk niveau, men for at bevare mangfoldigheden og de samfundsvigtige fortællinger kræver det, at både DFI, DR og TV 2 løfter et vigtigt ansvar for finansieringen.
Streamingtendenser udfordrer dokumentaren
Et nyt studie fra European Audiovisual Observatory (refereret i Mediawatch 18.09.25) viser, at dokumentargenren har svære vilkår på de globale streamingtjenester. Hele 88 procent af seertiden på Netflix, Amazon, Disney+ og HBO Max i ni europæiske lande – herunder Danmark – går til fiktion. Kun tre procent af tiden bruges på dokumentar, selvom genren udgør næsten en femtedel af titlerne i katalogerne.
Tallene viser, at når europæerne – og danskerne – logger på de store tjenester, er det primært for at se amerikanske film og dramaserier. Danskerne bruger i gennemsnit kun tre procent af deres streamingtid på dansk indhold, hvilket er blandt de laveste niveauer i Europa.
Som lektor Jakob Isak Nielsen fra Aarhus Universitet bemærker, kan det få de globale aktører til at spørge sig selv, hvorfor de skal investere i dansk indhold, herunder dokumentar. Samtidig viser DR’s egen rapport Medieudviklingen 2024, at danskerne faktisk ser meget dokumentar på hjemlige platforme som DRTV og TV 2 Play.
Denne dobbelthed understreger, at dokumentaren har en stærk forankring nationalt og kulturelt – men ikke kan tage global interesse for givet. Derfor er det endnu vigtigere, at der i Danmark sikres solide rammer og finansiering, hvis genren fortsat skal kunne spille en afgørende rolle i en tid, hvor den er vigtigere end nogensinde.
