Opdatering af retningslinjer for Produktionsrabat på vej

Vi vil opfordre jer til ikke at indsende ansøgninger, før de opdaterede retningslinjer er på plads, da ændringerne vil få væsentlig betydning for støtteberettigede omkostninger.

Vi er opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt med ændringer i retningslinjerne midt i ansøgningsperioden – herunder en kommende fjerde version.

Vi vil bede jer om at:

• afvente de opdaterede retningslinjer, før I indsender ansøgninger
• undlade at klage over ændringerne midt i ansøgningsperioden, da de forventede justeringer klart er til jeres fordel
• undlade at gå i medierne med utilfredshed over processen

Det er vigtigt, at vi står samlet og understøtter den konstruktive dialog med styrelsen, som aktuelt bevæger sig i en positiv retning.

Vi vender tilbage, så snart de opdaterede retningslinjer foreligger.

Medlemsorientering fra 23. marts:

Vi har haft en rigtig god proces i forbindelse med udarbejdelsen af lov og bekendtgørelse i departementet, men desværre har der ikke været en tilsvarende høringsproces på retningslinjerne i styrelsen. Udskrivelsen af valget betyder samtidig, at vi i øjeblikket har begrænset mulighed for at påvirke styrelsens arbejde gennem departementet. 

Retningslinjer for produktionsrabatordningen

I er meget velkomne til at skrive til produktionsrabat@slks.dk og påpege konsekvenserne af de uhensigtsmæssigheder og afvigelser fra europæisk praksis, som fortsat findes i retningslinjerne. Flere henvendelser kan have en positiv effekt. Vi vil dog bede jer om ikke at gå i medierne, så længe vi har en konstruktiv dialog med styrelsen. 

Vi er fortsat meget udfordrede i forhold til at få SLKS til at forstå konsekvenserne af retningslinjerne i deres nuværende form. De to mest presserende problemstillinger er uddybet nedenfor. 

1. Retningslinjerne ekskluderer fortsat al pre-production fra støtteberettigede omkostninger (side 18): 
"Støtteberettigede omkostninger omfatter alene omkostninger, der vedrører den egentlige produktion af det konkrete værk. 
For spillefilm og fiktionsserier omfatter dette omkostninger afholdt fra og med startdatoen for hovedoptagelser (principal photography). 
For dokumentarfilm og dokumentarserier omfatter dette omkostninger afholdt fra og med påbegyndelsen af hovedklipning (editing), forstået som den første systematiske sammenstilling af materialet til brug for et konkret værk.” 

Det vil få markante konsekvenser for støttegrundlaget og udelukke centrale funktioner som casting, locations, scenografi, rekvisitter, kostumer, makeup, teknik og logistik. Flere af disse funktioner er samtidig pointgivende i kulturtesten. Det fremstår derfor inkonsistent, at pre-production ikke er støtteberettiget, mens post-production er. For animation er problemstillingen endnu mere alvorlig, da op mod to tredjedele af produktionsbudgettet ligger før “final assets”. 

2. Fortolkning af international finansiering i FAQ’en vil i praksis diskvalificere flertallet af danske spillefilm fra ordningen. 

"Q: When is financing considered foreign? For example, if funding comes from a world sales company based in Denmark but buying the Nordics, does that count in parts? 
A: Financing is considered foreign when it originates from a legal entity established and tax resident outside Denmark. The decisive factor is the place of establishment of the financing entity, not the territorial scope of the rights acquired. 
Accordingly, financing from a Danish-based world sales company does not qualify as foreign financing, even if the agreement concerns rights for foreign territories such as the Nordics. Such financing cannot be counted proportionally.” 

Fortolkningen betyder, at udenlandske minimumsgarantier (MG’er) ikke kan medregnes som international finansiering, hvis de håndteres gennem en dansk salgsagent. I praksis varetages udenlandske MG’er typisk gennem danske salgsagenter. 

I vores datagrundlag har vi adgang til finansieringsplaner for over 140 danske spillefilm i perioden 2018–2025. Heraf har en femtedel over 25% udenlandsk finansiering, når udenlandske MG’er medregnes. Hvis udenlandske MG’er ikke kan medregnes, ekskluderer det langt de fleste film. Det betyder i praksis, at kun omkring én dansk spillefilm om året vil kunne kvalificere sig til ordningen. 

Samtidig vil ordningen i høj grad blive tilgængelig for internationale streamingtjenester, som dermed vil få en relativ fordel i forhold til danske spillefilm. 

Vi har derfor kraftigt opfordret til, at denne fortolkning genovervejes, så international finansiering kan vurderes ud fra de territorier og rettigheder, som finansieringen vedrører, frem for alene ud fra selskabets hjemsted. Dette er også den gængse praksis i andre europæiske produktionsrabatordninger. 

Hvis I har yderligere input, er I meget velkomne til at skrive til Rasmus Andersen på ra@pro-f.dk