Vedtægtsændring godkendt på ekstraordinær generalforsamling
Producentforeningens vedtægter er ændret
To generalforsamlinger har nu vedtaget vedtægtsændringen om dobbeltmedlemskab. Det betyder, at medlemmer, der også er medlem af en af de fagforeninger for kunstnere m.fl., som Producentforeningen har indgået eller forhandler aftaler med, ikke kan deltage i medlemsmøder i Producentforeningen. Producentforeningens bestyrelse kan dog give dispensation efter ansøgning. Vedtægtsændringen betyder desuden, at en repræsentant for et medlem ikke kan blive valgt som bestyrelsesmedlem eller suppleant, hvis vedkommende er medlem af en af de nævnte fagforeninger.
Vedtægtsændringer skal enten vedtages af 2/3 af medlemmerne på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er repræsenteret, eller på to generalforsamlinger efter hinanden. Der var ikke tilstrækkeligt mange medlemmer repræsenteret på generalforsamlingen den 27. marts 2025, og derfor skulle vedtægtsændringerne godkendes på en ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt 7. maj 2025, og vedtægtsændringerne blev her vedtaget. Se de reviderede vedtægter på Producentforeningens hjemmeside